Le Blanc-Argent 7

-i hvilket kapitel vi får resten af turen til Salbris
på den anden side af Gièvres -

Vi passerer i rasende fart en meget lille stationsbygning uden stop. Pruniers hedder den. Lukket og slukket. Det ligner en tidligere station, der er nedsat til holdeplads. I spor 1 holder nogle velholdte, åbne godsvogne med høje sider. Noget godskørsel er der altså, men det kan jo være banetjenesten.

Vi nærmer os i god fart noget større. Grusballasten er intakt alle steder. Efter køreplanen at dømme, og hvis tiden holder, når vi nu Romoratin le Blanc - Argent. Efternavnet, fordi byen også nu har en godsbanestation med normalspor.

Banen har sit hovedkontor, værksteder og remiseanlæg ved denne station. Der er også omfattende rutebil-garager.

Alt ser pænt og rent og velholdt ud. For en gangs skyld er spor 1 ikke varehussporet.

Vi har nu lige forladt Romoratin station og kører forbi remiserne. Det ser ret spændende ud. Tiden tillader desværre ikke at kigge nærmere på anlægget, der efter sigende også rummer en gammel de Dion skinnebus. Desuden sidder vi jo altså også inde i toget med forventet ankomst i Paris 20:58. Desuden er det lørdag, de er nok gået hjem, klokken er omkring halvsyv aften og datteren er ved at være træt af tog. Men helt sikkert, hvis jeg var alene hernede, ville jeg komme igen mandag og stå af her. Nu må jeg nøjes med at skanne et udsnit i højere opløsning på dendér traktor.

Vi er nået længere op ad linien og standser ved en lille station, Villeherviers. Det er nu ikke fordi der er nogen rejsende, vi er kun en 5-6 stykker, hvilket jo kan siges at være en fordobling. Sporets tilstand er blevet noget bedre efter vi har forladt Romoratin. Hist og her er der endda skærver. Heldigvis er der tid til at få et billede af godsvognen. Aha! de lægger kabler ned og fjerner telegraftrådene. Det kunne jo nok tyde på, at de har tænkt sig at bevare den lille bane.

Endnu en jernbaneromantisk overraskelse er os til gode. I Selles-St.Denis, endnu en "konestation", får vi et smil af damen med "spejlægget". Gad vide, om de kalder afgangshåndsignalet for en slikkepind?

Vi er nu fremme ved hovedbanen Limoges - Paris i nærheden af smalsporsbanens endestation i Salbris. Vi kører ligeså flot og hurtigt og overlegent på de små skinner som de store tog.

Lillebanen får ikke lov til at komme ind på perronsiden af Salbris station. Den har sin egen sækbanegård i noget, der ligner et cykelskur på gadesiden af stationen.

Der er ikke flere oplevelser tilbage, det skulle da lige være, at vores lokofører styrter hen til stationsforstanderen og ivrigt siger noget idet han peger over mod os. Jeg gætter på, at han taler om journalisterne oppe fra Danmark. Vi går over til hovedbanens spor 2 og sætter os til at vente på vores tog fra Tours, der skal bringe os til Aubrais d´Orleans, hvor vi endnu en gang skal skifte. Der er 1 rejsende foruden os. Stationsforstanderen kommer over til os og spørger, om vi skal til Paris? for toget fra Tours er nemlig forsinket 10 min. og kan ikke nå omstigningen i Aubrais d´ Orleans. Det skal vi nu ikke være kede af siger han, for de lader Tourstoget fortsætte til Paris, så vi kan bare blive siddende. Gad vide, hvordan de bar sig ad, fordi trods forsinkelsen og særtog ankom vi til Paris Gare Austerlitz 20:58 helt i følge køreplanen.