Le Blanc-Argent 4

-i hvilket kapitel vi ser nærmere på stationen i Gièvres og starter en yderst farefuld rejse mod Luçay-le-Mâle-

Her er vi så nået frem til stationen i Gièvres, hvor vi skal skifte til det lille tog. Der er en lille halv times overgangstid, så der er lige tid til en kop kaffe og lidt undersøgelser. Toget vi kom med, er helt nyt, nærmest en slags skinnebus, men helt moderne, kører hurtigt og nærmest lydløst.

Stationen i Gièvres er en typisk SNCF landstation, pæn, velholdt, lille, men stor nok. Her er der gjort meget ud af murværket.

Her har vi stationen fra perronsiden. Jer er gået over på den anden side af perron 2 og metersporet, mod Salbris til venstre og mod Luçay-le-Mâle til højre.

Her har vi så samme fra gadesiden. Det er lørdag eftermiddag, klokken er omkring halvfem, og de har stadig åbent i billetkontoret.

Her har vi så stationens vestside med perrontunnel til perron 2 med smalsporstoget og det store tog i retning Vierzon,

og det sker netop her, at toget vi kom med kører videre. Smalsporet har vi til venstre. Gièvres godsbanegård har vi ovre til højre, hvad du ikke kan se, er at skinnerne er pillet op. Vi går over og få en kop kaffe og tager de billeder, du lige har set.

Mens vi sidder i caféen overfor banegården, drøner et større persontog forbi i retning Vierzon. Det har egentlig ikke noget at gøre i denne sammenhæng, men når vi nu alligevel sidder og venter. Jeg får afprøvet mit fransk på værten, og forklarer ham, at vi er kommet helt fra Danmark for at lave reportage på den lille bane. Vi er så langt ude på landet, at den slags småting imponerer. Klokken nærmer sig kvart i fem, vi skal over til smalsporet, misser vi toget, må vi herned igen på mandag.