Le Blanc-Argent 3

-i hvilket kapitel der er lidt om banens historie som forudsætning inden vi begiver os ud i det bare ingenting.

Linien Le Blanc - Argent åbnede i 1902 i flere afdelinger som metersporet bane og har som andre tertiærbaner med tyndt befolket opland kæmpet igennem årene mod den stigende biltrafik og vandringen fra land til by. De sidst åbnede dele blev også de første, der måtte lade livet: Buzançais - Le Blanc og Salbris -Argent. Normalsporsstrækningen Tours - Chateauroux der ellers var nedlagt er blevet genåbnet for godstrafik (korn), og den oprindelige metersporede strækning Argy - Buzançais er blevet ombygget til meterspor. Efter at Romoratin har fået normalstiksporsforbindelse til Tours - Vierzonbanen, er godstrafikken ophørt på den smalsporede bane. Driften på metersporsstrækningen mellem Argy og Luçay-le.Mâle er indstillet, men sporet henligger stadig og tænkes anvendt til veterantogskørsel. Valançay - Luçay-le-Mâle køres 1-2 gange daglig, i skoletiden ekstra med skoletog. Som det fremgår af køreplanen er der en del tog, der kører dele af strækningen mellem Valançay og Salbris, men vi skal lige notere os, at strækningen er ganske lang. Sjovt nok hedder den amputerede bane stadig "Le Blanc - Argent". (Det lyder også godt, prøv at sige det på fransk).

Nogle fakta:Byggeår:1902
ophør: Argent - Clermont 1951, Salbris - Clermont 1951 spor op 1976/77, Buzançais - Luçay-le-Mâle 1980.
sprorvidde:1000 mm.
skinner: 25 kg.
hastighed: max.85 km./t., normalt 60-70 km./t.
længde: 67 km. med daglig trafik. Oprindelig 191 km. Projekt om at åbne yderligere 28 km.i den sydlige ende.
stationer og holdepladser: oprindelig 40, nu i anvendelse 15.
operatør: i enterprise, SNCFs materiel og takster anvendes.

næste
Oprettet: 21-07-03 Opdateret: 29-07-03