


Model af RAJ2. Nydqvist & Holm Trollhättan, Sverige. Bygget år 1916 til Rønne - Allinge banen. Skrottet 1953 ved nedlæggelsen af Rønne - Allinge og Aakirkeby - Gudhjem 1953. Det var dengang de kraftigste privatbanelokomotiver i Danmark, grundet de store stigninger i bjergene. Underdelen består af en LGB 2018D (Mogul). Dertil er føjet en bagløber, så hjulstillingen bliver 2-6-2-0t. Lokomotivføreren er fra LGB. Karosseriet er bygget af plastik fra en Udtjent Lanier-kopimaskine. Forskellige smådele fra udrangerede LGB lokomotiver og alle mulige duppeditter fra brokkassen. Kun 3 skruer holder det hele sammen, så det let kan adskilles. Der er indbygget en Roco universalomskifter, så lokomotivet også kan køre ompolet på en enkeltsporet strækning, hvis det ønskes. Bygget på bare 8 uger i fritiden. Længde over puffer 390 mm. Og hvad har det hele så kostet? (i år 2000 kr.) ca.1250 kr. for mogul underdelen, ca.75 kr. i forsendelsesomkostninger,ca.125 kr for egerhjul, 75 kr. for metalrør og stænger, 100 kr. for et Roco kiprelæ til manuel ændring af kørselsretningen, altså 1625 kr. i direkte omkostninger. Plastic-padding, maling og værktøj er ikke inkluderet.

