OSOBLAHA 1

Turen til lillebanen

Smalsporet 760 mm statsbane i Tjekkiet, den sidste, 300 km fra Prag. Den står ikke i turistbrochurerne. Den ligger i det østlige Bøhmen tæt ved den polske grænse i en lille landlomme, der naturgeografisk nærmere er Polen.Jeg kender ikke nogen, der har hørt om den. Jeg fandt den på internettet under forberedelse til min Prag-rejse.

Den tjekkiske køreplan blev undersøgt grundigt, knudepunkt for knudepunkt. Ved at starte kl.8 om morgenen og skifte 3 gange undervejs kan det lade sig gøre på én dag med tilbagekomst i Prag kl.23. Togene kører ca. hver 2½. time, så der er kun denne ene mulighed. Glipper det med bare én forbindelse, så er hjemkomsten kl 03., glipper forbindelsen 2 steder er det hjemme næste morgen med overnatning i en lade. Noget af et vovestykke, men det skal gøres, for jeg kommer nok aldrig på de kanter mere.

Godt anbragt i hurtigtoget til Olomouc, kommer jeg i snak på engelsk med en kvindelig tjekkisk økonom, der er beskæftiget med samhandlen med unionen. Hun taler dårligere engelsk end jeg og kender heller ikke så meget til tjekkiets geografi som jeg gør: Olomouc har hen aldrig hørt om. Toget kører rimelig hurtigt, sporet ligger godt, kraftige skinner og betonsveller. Dobbeltspor og køreledning, men der er korte skinner, ikke særlig egnet til persontransport. Gadagung gadagung hele tiden så det er lidt svært at føre samtale. Toget er selvfølgelig forsinket, og i Olomouc siger de i højttaleren men kun på tjekkisk, men jeg er klar over det, toget til Krnov venter. Skiltningen er mangelfuld og misvisende, men jeg får fat i en banearbejder der løber med mig over til det rigtige tog, hvor jeg kaster mig ind i sidste øjeblik og hiver efter vejret den næste halve time.

Toget består af skinnebusbivogne, der trækkes af et lille diesellokomotiv. Strækningen er enkeltsporet og godt bevokset med ukrudt. På skovstrækninger skraber grene mod vognene. Skinnerne er af samme slags som på hovedbanen og svellerne er stadig af beton. En gadagung gadagung sidebanetur på 2 timer. Det er nu en ganske flot natur op i små bjerge, og der er meget at kigge på. Toget kører mod Krnov, der ligger i det nordøstlige Bøhmen op mod den polske grænse.

På den sidste den af strækningen er der en del tertiærbaner (sidebaner til sidebaner), der befærdes med små skinnebusmotorvogne. Der er heller ikke mange der skal med. Én af banerne (Milotice til Vrbno p.Prod) er privatiseret. Den kører med samme materiel som statsbanen. Skinnebussen har bare fået et klistermærke på fronten.

Vel ankommet til Krnov, hvor der er en halv times ventetid, og klokken er nu omkring 13:30 er der endelig tid til frokost. Der er kun jernbanerestauranten at vælge imellem, og det ved kroværten, så jeg serveres en kold pølse og en varm øl til en ublu pris.

Jernbaneterrænet er meget stort og overgroet med ukrudt. Bittesmå skinnebusser piler frem og tilbage og giver forbindelser til det "store tog". Skiltene i forgrunden af billedet stilles ud på perronerne ved afgange. Det er temmelig forvirrende, for der er tog i forskellige retninger fra samme spor. Ellers sker der ikke noget. Nyt tog til Třemešná ve Slezsku, det er endda et rigtigt, det tager en tur ind over Polen og tilbage over grænsen til Tjekkiet til byen Jesenik. Det kunne være spændende, men det kan desværre ikke nås, når jeg også skal videre til Osoblaha, kun i week-enden er det muligt, så jeg afstår fra den fornøjelse. Efter bare 20 min. på solide gadagung-skinner nås Třemešná ve Slezsku, en lillebitte by med en lillebitte station. På stationens gadeside holder belønningen: en lillebitte motorvogn i marcipanbrødsstørrelse, et TU 47af tjekkoslovakisk oprindelse, ca. 50 år gammelt med en lillebitte personvogn med 46 siddepladser. Det er også nok til de 8 rejsende. Nu kan turen fra ingenting til slet ingenting tage sin begyndelse.

Næste afsnitTuren på lillebanen