Oberweiβbacher Berg- & Schwarzatalbahn  2

Vi er så tilbage på mellemstationen Obstfelderschmiede hvorfra trækbanen udgår. Banen blev bygget og indviet i de økonomisk vanskelige år i starten af 1920´erne for at fremme udviklingen i bjergbyerne, der heller ikke havde veje.

 

Den geniale løsning på bjergbyernes transportproblem ses her: En normalspors godsvogn kan køres ud på drejeskiven. Den kabeltrækvogn der kommer ned i sporet til venstre (i billedet) er indrettet som rullevogn. Normalt i vore dage, hvor vejene er ført op til bjergbyerne, køres der ikke gods på banen mere, undtaget banens eget gods, men det kan lade sig gøre. Rullevognen medfører nu normalt en lille personvogn, der så kan byttes med en godsvogn.

Vi kører nu med op, idet vi står i bagenden af den personvogn, der altid kører med og drejer til højre i sporskiftet (på billedet).

Kabelbanen er ca. 1 km lang med en stigning på ca. 300 m, 25%.

Vi er så nået frem til vigesporet på kabelbanens midte, bemærk tungerne i sporskiftet. Hvordan hjulene kan køre over sporskiftet? Forklaring følger senere.

Her kommer så rullevognen på vej ned. Personvognen er vandret, hvilket ikke synes på billedet. Sporvidden er usædvanlig 1800 mm.

 Se transportøren køre forbi. Klik på det lille billede med transportøren. (wmv-fil, 3,5 mb, 3:09)

obbjrumle.jpg

Vel ankommet til toppen bliver maskinhuset forevist. Der er foretaget en totaludskiftning af maskineriet til nyt schweizisk i 2002 og vognene er gennemgribende renoveret.

Der køres i halv time-takt.

Udenfor bjergstationen, Lichtenhain, er opstillet noget 700 mm industribanemateriel,

og der tilbydes en lille rundtur med materiellet, mod betaling, selvfølgelig. Det virker noget forlystelsesagtigt og påklistret.

Ved bjergstationen er også udstillet en gammel Köf, nå ja, der fortsættes jo med en normalsporsbane hen over højsletten.

Her får vi så forklaringen på, hvordan kabelbanens vogne kan passere hen over det mærkelige vigespor. I hver side er der dobbelte flange på det ene hjul og intet på det andet.     I Baggrunden har vi et arbejdstog bestående af en banetjenestevogn og en personmotorvogn fra højslettestrækningen.

Hvis du vil med ud på højsletten så klik her