Jindřichův Hradec Privatbaner 1

Jindrichohradecke mistni drahy, a.s.

1. Fra PRAG til Jindřichův Hradec


JHMD er den første tjekkiske jernbane, der er blevet privatiseret. Det skete i november 2000. Besøget i dag 23.-07.-04 gælder denne bane. Den er omtalt i Politikens rejsehåndbog. Den er beliggende i den sydlige del af Bøhmen ved den østrigske grænse. Den drives af et østrigsk selskab. Banen er smalsporet, 760 mm., østrigsk normsmalspor. Den består af to strækninger, der begge udgår fra byen Jindřichův Hradec mod Obratan i nord, hvor der er forbindelse til statsbanerne, og mod syd til byen Nova Bystrice, hvor der er ikke noget. Længden er 79 km. og der er 29 stationer. Max. hastighed 50 km./t. Den sydlige gren åbnedes i 1897, og den nordlige i 1906. Der køres både med passagerer og gods. Der er mulighed for at køre normalsporede vogne op på smalsporede vogne. I sommertiden er der udflugtstog med damp, fremført af et lokomotiv udlånt fra pinzgaubanen i Østrig. Der køres efter simplificerede trafiknormer, hvor lokoførerne selv sørger for togkrydsningerne.

Trafikken er tættest på den nordlige gren med 14 annoncerede forbindelser. En nærlæsning af køreplanen viser imidlertid, at ikke alle tog kører hele strækningen, og at visse tog ikke kører alle dage. Den sydlige gren har kun 7-8 forbindelser med de samme begrænsninger. Det ser ud til i køreplanen, at der slet ikke kører tog til Nova Bystrice i vinterhalvåret. Det tager også næsten 1½ time for dieseltoget at klare de 33 km. hvor rutebilen gør det på en halv. Damptogene er opført i køreplanen som normale tilgængelige forbindelser.

Det er meningen, ifølge banens webside, at man som turist for at køre med banen, tager til Jindřichův Hradec og herfra tager damptoget, fortrinsvis til Nova Bystrice hvor de fleste udflugsstog kører, og tilbage igen, en tur på ca.2 x 2 timer. Jeg havde imidlertid den plan at køre hele strækningen igennem, og hermed begyndte vanskelighederne….

Et grundigt studium af den tjekkiske web-køreplan, knudepunkt for knudepunkt, viser, at mulighederne indskrænker sig til 2 om fredagen, når udgangspunktet er Prag og offentlig transport. Den ene er med afgang kl. 05 fra Prag, hvilket der ikke kan blive tale om, den anden kl.09 med tilbagekomst ved 21-tiden. Tog til Veselí nad Lužnicí, skifte til Jindřichův Hradec, rutebil til Nová Bystřice, hvor det skulle være muligt at nå damptoget og ellers et senere dieseltog, skifte i Jindřichův Hradec til den nordlige smalsporsgren med dieseltog til Obrataň, skifte til statsbanen til Tábor og skifte igen til Prag, alle steder med en halv times venten undtagen i Nová Bystřice, hvor der er 5 kvarter. Alt sammen med den konsekvens at hvis en forbindelse glipper, så kommer jeg ikke tilbage til Prag den dag.

I Veselí nad Lužnicí var toget forsinket, skiltningen var mangelfuld, flere tog afgik fra samme spor. Det lykkedes mig at komme op i et tog, der skulle bortrangeres. Heldigvis var der nogle indfødte, der havde begået den samme fejl, så vi kastede os ud i sidste øjeblik.

På vej fra Veselí nad Lužnicí: Sporet er fint, elektricificeret enkeltspor, korte skinner, gadagung gadagung, byerne bliver mindre og mindre ud ad linien, stationerne ser ud ligesom der havde været krig, jeg bliver mere og mere betænkelig. Jindřichův Hradec er lige nu ikke noget at skrive hjem om. Det er ikke til at få noget at spise på stationen eller i nærheden, kun en stor restauration i nærheden med fin servering, det er der ikke tid til.


Der er ikke nogen privatbanestationsbygning, kun en lille holdeplads på gadesiden af statsbanestationen. Der er et informationskontor for privatbanen i en gammel jernbanevogn. Kvinden i kontoret taler ikke engelsk, men ved lettere pres tilstår hun at kunne tale tysk. Der var altså ikke flere damptog i dag. Nåe, men jeg ville tage bussen ned til Nová Bystřice og stige på dér. Det havde hun ikke tænkt på. Billet, det købes i toget. Jeg vil gerne reservere? Det er ikke nødvendigt om fredagen.
Tiden er ved at være knap. Jeg ser noget remisehalløj ude på terrænet. Det må studeres noget nærmere, når jeg kommer tilbage.


Der er også nogle vogne hensat på et sidespor, som venter på at jeg kommer igen.

Vansmægtende af sult og tørst finder jeg over på busstationen, ganske velorganiseret, jeg skulle bare gå hen og læse alle 25 busholdepladser. Bange anelser, for Nová Bystřice med så få forbindelser må være et hul i jorden.

Hvis du vil med videre, så klik på næste

Oprettet: 02-08-04 Opdateret:21-08-04