RØDBYHAVN - MARIBO, APPENDIX til 1
indtil Rødbyhavn st.:

Vi drejer så tidens hjul tilbage til 80´erne og står oppe på gangbroen, der fører over til privatbaneterrænet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis den bro var blevet bygget i 1963 samtidig med Fugleflugtsliniens åbning, så var problemet med adgang fra DSB til privatbanen løst. Rødbyhavn kunne for en billig penge have beholdt deres jernbane til Maribo. Tiden har vist, at det var en rigtig dårlig idé at erstatte banen med bus: det tager meget længere tid nu at komme til Maribo. Der er ingen der gider at køre med rutebil, passagererne udebliver, afgangene indskrænkes..

Her ser vi mod nord op mod privatbanestationen.Yderst til højre har vi toldhegnet.3 tjenesteboliger til DSB personalet. Privatbanens havnespor i syd-vest hjørnet.

Et forstørret udsnit af privatbanestationens sporareal. Der er ikke meget tilbage af fordums herlighed. Sporterrænet indskrænker sig nu til et enkelt omløbsspor. Smedeværkstedet har ædt sig ind i venstre side og plasticfabrikken i højre.

Her er vi kommet igennem den elegante løsning og sporet, der fører over til toldområdet og DSB slår en smuk bue rundt om Nielsens og Quades etablissementer. Der anes lidt blankhed i skinnerne, så jeg gætter på, at billedet er fra sidst i 70 ´erne.
Vi går nu tilbage til siden vi kom fra.fut1