Den grønne LJ M11

Hjælp! Jeg søger kontakt med personer der kan huske at LJ 11 var grøn. Vi har diskuteret det i DJK, og en enkelt mente at jeg havde en "erindringsforskydning". Efter at have tænkt nærmere over det, tror jeg nu bare det er fordi jeg har erindringer fra før 1960 om den sag, hvilket de andre ikke har. Send venligst en mail hvis du kan bekræfte mig om den grønne LJ M11.

SKOLEVOGNEN

den to-akslede passagervogn på Rødbyhavn-Maribolinien

HJÆLP ØNSKES!

Kan du huske den? Skolebørnene gik ind i den i morgentoget og teede sig, drønede rundt og larmede; gymnasieeleverne gik ind i den store 4-akslede vogn. Det var i tiden før 1963, dengang morgentoget og 4-toget blev kørt med Kanariefuglen.

Forespurgt DJK oplyses at skolevognen hed LJ Cc58, men jeg synes nu, at der stod noget andet på den. Igen har jeg nogle erindringer der går tilbage til tiden før DJK. Jeg kan læse mig til, at vognen tidligere tilhørte Bandholmbanen. (Trist, at vognen blev ophugget i 1963, den rummede så mange minder). Jeg vil ikke lede din erindring, men skriv til mig, hvis du kan huske hvad den hed, eller endnu bedre, send et billede hvis du støder på et. Jeg har ikke kunnet finde et, hvor man kan læse vognens litrering.


Oprettet:12-02-09 Opdateret:12-02-09