KEJ2 BUSSE-DAMPLOKO

Kolding - Egtved Jernbane (KEJ) damploko nr.2, oprindelig Horsens - Tørring Jernbane (HTB) nr.3, Tenderlokomotiv, konstruktion BUSSE, bygget hos Hartmann i Chemnitz 1896.Solgt til HAJ i 1930 ved Egtvedbanens ophør og ophugget i 1931, idet delene blev anvendt til reservedele til HAJs lokomotiver.Hjemmebyg i aluminium. Længde over puffer:380mm. Dette lokomotiv var beregnet til at køre med kulkassen og den store banerømmer forrest, hvilket det naturligvis også gør på HAVEBANEN. Når jeg har valgt KEJ litreringen, er det for også at få skorstensbåndet med. Gangtøjet har jeg selv måttet fremstille, der var ikke lige nogen industrimodeller med luft under kedlen til nem ombygning. Motoren ligger i kulkassen, og der er ikke megen plads. Det var en svær opgave at lave dette lokomotiv, da det er så lille og kompakt, så det er nok ikke den maskine, der er bedst at starte med, hvis man selv vil bygge. Det kører ellers udemærket begge veje og ligger godt i sporet, så jeg vil sige, at Busse gjorde det godt./ September, år 2004: lokomotivet har lige fået en mindre reparation i gangtøjet på grund af slid. Det har kørt trofast og pålideligt i nu 10 år uden problemer overhovedet. Busses konstruktion er simpelthen genial og i et sådant omfang at det rækker helt ned i modellen. LGB motorblokken der er anvendt, har også kørt upåklageligt i nu 10 år. Den stammer fra en ophugning af et Stainz-lokomotiv og var altså allerede godt brugt for 10 år siden.
GALLERI
Oprettet: 03-10-00 Opdateret: 10-10-05